Gruppe portfolio - ICDP

Gruppeportfolio vedrørende ICDP

1. Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er andet end daginstitutionsbørn, som fx er voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, børn med diagnose, som fx autisme eller ADHD, unge med hashproblematikker eller omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner? Vælg den målgruppe, der giver mest mening for jer.

• Uanset hvilken målgruppe der er tale om, vil en god relation være påvirkelig af, at man viser positive følelser. Ligeledes vil det være vigtigt til tider at justere sig efter borgerens behov, i og med dette også vil fremme forholdet/relationen, da borgeren får lov til at udleve sine egne tanker og ideer.

2. Er alle samspilstemaer relevante i arbejdet med andre målgrupper?

• Inden for normalområdet vil alle samspilstemaer give mening at benytte sig af. Dog vil der være undtagelser inden for specialsektoren - eksempelvis ville det at uddybe og forklare en oplevelse i nogle tilfælde gøre mere skade end gavn, da det ville kunne forvirre og irritere borgeren, da dette kan være over borgerens evner og kompetencer.

2. Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 4 samspilstemaer?

• Det kan være svært for borgeren at indse, vedkommende har gjort noget forkert, hvis denne kun mødes med positivitet. Hvis barnet har fokus på noget, det ikke burde, vil det i nogle tilfælde give mening at bevæge sig i den grænsesættende dialog - så altså vejlede borgeren og komme med alternativer til vedkommendes eventuelt uhensigtsmæssige udspil.

4. Hvad skal pædagogen være bevidst om i sin kommunikation, når gruppen af børn (eller andre brugere) har forskellige læringsbehov (Samspilstema 5 - 7)?

• Pædagogen skal være indforstået med borgeren og dennes behov og NUZO for at kunne vedligeholde fokus og ikke “tabe” individet undervejs.

5. Hvad adskiller dialogen i samspilstema 8 med ”almindelig skæld-ud” som den traditionelle måde at irettesætte børn (og andre målgrupper) på?

• At man kommer med alternativer frem for kun at understrege, hvor forkert det er, det, borgeren har gang i. Og man viser stadig positive følelser.

6. Diskuter hvordan kropssprog og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med relationsdannelse ud fra de 8 samspilstemaer.

• Eksempel: Hvis man som professionel skal være positiv, nysgerrig og engageret over for en borger, kan ens kropssprog yderligere indikere disse følelser for at fremme den gode relation og det positive, trygge rum.