Praksisfortællinger fra feltdage i Hobro, Wiegaardens naturbørnehave

Halllloooo, vi har været tre dage i Hobro på feltarbejde. Det var første gang for os alle i en naturbørnehave, hvilket har givet os en positiv oplevelse.

Vi fik til opgave at skrive nogle praksisfortællinger derfra:

Puderummet: 

En 4-5 drenge leger inde i puderummet. To af drengene er lidt ældre og de mener de har magten over hvem der må lege i puderummet og hvem der ikke må. En af de lidt yngre drenge vil gerne være med, da nogle af hans venner er derinde. Den ene af de ældre dreng siger: "Det må du ikke. Du har ikke engang spurgt.", den yngre dreng bliver sur, han råber: "Jeg må godt være her, jeg vil lege med mine venner. I er bare nogle amatørere!" Han spræller med armene og tramper i gulvet. Den ældre dreng bliver ved med at gentage sig selv, "Du må ikke! Du skal spørge!". Det hidser den yngre dreng endnu mere op. Jeg bryder ind og siger: "Carl prøv at hør hvad Kristian siger, han siger du bare skal spørge, at synes det var træls du bare kommer og siger du er med. Man skal huske at spørge om det er ok." Den ældre dreng nikke til mig og kigger søgende mod den yngre dreng, som står med armene krydser og spidset mund. Jeg siger igen,:"Du er nødt til at spørge Kristian om du må være med." Han spørger så, og han er velkommen til at deltage i legen. 

- Anne Bonde 

Turen til landmanden:

Pædagogen samler børnene for at tage en tur til den lokale landmand, de skal ud og se på påske lam.
På turen fortæller pædagogen om hvad de skal se og hvordan man opfører sig når man er blandt dyr. De går allesammen I samlet flok, dog uden at holde hinanden I hænderne, da børnene har godt af at lære, at gå selv og blive selvstændige børn.
Da de når til gården kommer de forbi en grøn plastik container, hvor de stopper for at snakke om hvad den er til. Pædagogen fortæller at den er til de døde dyr fra gården, så når dyr dør så bliver de lagt der for at blive hentet til kød- og benmelsfabrikken.
Derefter går de videre ned til gården, for at se de små påskelam. Lammene bræer og nøj hvor er de søde. Børnene får lov til at røre det lille lam, som pædagogen tager op.
Bagefter går de udenfor laden, hvor der ligger et dødt får. De snakker om at den har fået skåret halsen over da den desværre var blevet syg. En af pigerne siger ”den sover jo bare” hvor til pædagogen svarer, at den er død og den skal ligges op til containeren, som de så da de kom.

- Stefan Richardt

Cykel banen

Vi er på vejepladsen over ved området hvor der er en cykel/Go klart bane. Omkring 5 af børnene kører på cykler mens 4 andre holder en pause på cyklerne og snakker sammen om hvordan de skal sætte sig på cyklerne (to sidder bagpå, en cykler og en skubber).  En af drengene, som er en af dem som cykler rundt på banen, bliver sur, fordi der er en pige, der, ifølge ham, står i vejen for at han kan køre ned af bakken og skubber derfor til pigen så hun falder ind i hegnet og begynder af græde. Han råber af hende og kører derefter videre mens pigen står tilbage og græder. En pædagog opfanger situation og går over for at trøste pigen. Pædagogen spørg hende om hun vil med over at lege et andet sted da de andre som cykler på daværende tidspunkt leger idet for vildt i forhold til hvad pigen synes var sjovt. Da drengen efterfølgende kører forbi pigen igen sender han hende sure blikke, men uden at snakke til hende. Pigen bliver igen ked af det da drengen bliver ved med at sende onde blikke i hendes retning. Det hele løser sig da pigen går over og leger med nogen af hendes venner et andet sted på legepladsen, mens drengen fortsætter med at kører på cykelbanen.

- Line Iversen

Spisepausen

Det er tirsdag og børnene er godt i gang med at lege. Bjarne er meget opsat på at deltage alle steder på en gang, så han når kun at deltage en smule hvert enkelt sted, før der er noget nyt, han giver sig til. Børnene bliver kaldt ind, da det er ved at være tid til at spise. Efter at have løbet lidt rundt og lavet diverse svinkeærinder på vej ind i børnehaven begiver Bjarne sig hen til hans rum. Da vi er ved at tage overtøjet af efter at have været ude, er hans blik alle andre steder end på mig og han formår ikke hjælpe til med at tage tøjet af, i og med han står og kontakter alle de andre børn og piller ved diverse ting. Da Bjarne så er kommet ud af tøjet og skal ind på stuen for at spise, følger jeg efter ham, for at han ikke skal komme på afveje - dette sker en tre gange, hvor han pludseligt får øje på noget, der får ham til at glemme, hvad det egentligt var, han skulle. Vi får os til sidst sat inde på stuen og Bjarne sidder mellem en anden pædagog og jeg. Bjarne får at vide, at nu skal han sidde stille og roligt på sin stol, mens vi spiser. Der er meget fokus på ham og jeg eller den anden pædagog har en hånd på ham stort set under hele måltidet. Bjarne falder langsomt mere til ro og ender til sidst med at sidde pænt på stolen og spise sin mad.

- Simon Mikkelsen 

Fodboldkampen

Det er tirsdag og børnene er godt i gang med at lege. Bjarne er meget opsat på at deltage alle steder på en gang, så han når kun at deltage en smule hvert enkelt sted, før der er noget nyt, han giver sig til. Børnene bliver kaldt ind, da det er ved at være tid til at spise. Efter at have løbet lidt rundt og lavet diverse svinkeærinder på vej ind i børnehaven begiver Bjarne sig hen til hans rum. Da vi er ved at tage overtøjet af efter at have været ude, er hans blik alle andre steder end på mig og han formår ikke hjælpe til med at tage tøjet af, i og med han står og kontakter alle de andre børn og piller ved diverse ting. Da Bjarne så er kommet ud af tøjet og skal ind på stuen for at spise, følger jeg efter ham, for at han ikke skal komme på afveje - dette sker en tre gange, hvor han pludseligt får øje på noget, der får ham til at glemme, hvad det egentligt var, han skulle. Vi får os til sidst sat inde på stuen og Bjarne sidder mellem en anden pædagog og jeg. Bjarne får at vide, at nu skal han sidde stille og roligt på sin stol, mens vi spiser. Der er meget fokus på ham og jeg eller den anden pædagog har en hånd på ham stort set under hele måltidet. Bjarne falder langsomt mere til ro og ender til sidst med at sidde pænt på stolen og spise sin mad.

- Kennet Nielsen